Køb snitmønstret her
Onion 6008 er det eneste snitmønster fra Onion beregnet til at lave tasker af. I dette mønster får du ikke mindre end 6 forskellige variationer, og ligger op til at du nemt kan rette mønstret til at lave dine egne kreative tasker, eller materiale sammensætninger. Det er beregnet til begynder, og derfor kan alle lave deres egen taske. Der følger en udførlig vejledning med i pakken.
Niveau: Begynder
Materiale forbrug:
Stor taske – Mønster 1
Taskens færdige mål: Bredde 50 cm x højde 31 cm.
Materialeforbrug: 75 cm fast stof og 65 cm foerstof, 50 cm lynlås til åbning. Evt. 100 cm strygeindlæg/volumenvlies* hvis du ønsker at afstive tasken.
Design tip: Brug mønstret stof til taskens forreste og bagerste del og ensfarvet til sidestykket og bunden.
Posetaske med lomme – Mønster 2
Taskens færdige mål: Bredde 35 cm x højde 37 cm.
Materialeforbrug: 90 cm fast stof og 40 cm foerstof, 4 cm ringe (indv. diameter ca. 2 cm) slåes i taskens kant til hankene. I stedet kan vælges at sy knaphuller. 70 cm elastik, 0,5 cm bred til rynk ved taskens kant.
Design tip: Kombinér tasken af forskellige stofkvaliteter f.eks. taskens kant og lomme i én kvalitet og selve taskedelen i en anden.
Håndtaske med klap – Mønster 3
Taskens færdige mål: Bredde 30 cm x højde 18 cm.
Materialeforbrug: 40 cm fast stof og 30 cm foerstof, Evt. 30 cm strygeindlæg/volumenvlies* hvis du ønsker at afstive tasken.
Design tip: Dekorér taskens klap med bånd og blonder, som syes ovenpå hinanden.
Skuldertaske med klap – Mønster 4
Taskens færdige mål: Bredde 38 cm x højde 24 cm.
Materialeforbrug: 45 cm fast stof, 35 cm foerstof, 2 D-ringe ca. 2 cm brede til hanken. Evt. 35 cm strygeindlæg/volumenvlies* hvis du ønsker at afstive tasken.
Design tip: Dekorér klappen med forskellige knapper og sy et bånd ovenpå remmen.
Skuldertaske med læg – Mønster 5
Taskens færdige mål: Bredde 41 cm .
Materialeforbrug: 80 cm fast stof og 80 cm foerstof.
Design tip: Vælg en kontrast farve til taskens foer.
Stor skuldertaske med læg – Mønster 6
Taskens færdige mål: Bredde 51 cm .
Materialeforbrug: 95 cm fast stof og 95 cm foerstof.
Design tip: Sy tasken i gobelinstof, skind eller imiteret skind.
*TIP! Afstivning af taske ved brug af strygeindlæg (Vliseline G740) /volumenvlies (Vliseline H630/H 640) til tasker: I nogle materialer kan det være en idé, at give taskens yderstof mere støtte/afstivning med strygeindlæg eller volumenvlies. Ved brug af volumenvlies opnåes, udover afstivning, også at tasken får fylde, hvilket giver et flot resultat.
En anden mulighed for at give tasken fylde: Klip et lag pladevat i taskedelenes størrelse, sy det fast i kanten på taskedelenes yderstof fra vrangen. Hvis stoffet ikke tåler strygeindlæg, er denne løsning god.
Opsyet model: