Køb snitmønstret her
Onion 4026 er et snitmønster til en ny spændende buks, i elegant stil. Modellen har et formskåret taljestykke, læg og evt. skrålommer. Den har vidde over hoften og en smal fodvidde. Snitmønstret giver dig desuden mulighed for at vælge om buksen skal sættes lige i taljen eller længere nede, og derved får mere et berberbukse look. Som altid med Onion snitmønstre, så får du flere variations muligheder med I pakken, og Onion 4026 er ingen undtagelse. Du får 3 variationer, med forskellige detaljer og benlængde. Nederst på siden ses en opsyet model af snitmønstret. Der følger en udførlig vejledning med i pakken.
Størrelser: Mønstret passer til størrelse 34 – 48
Niveau: Middel
Materiale forbrug:
- 10 cm strygeindlæg til taljens belægning, 20 cm lynlås til lukning midt bag.
- Tråd.
Materialeforslag:
- Buksen er beregnet til fast stof, evt. med bi-stretch, f.eks. en lærreds-, denim- eller fløjlskvalitet.
Øvrigt:
Chino-berberbuks med sænket skridthøjde, smal fodvidde fra knæet og nedefter. Buksen har let sænket formskåret talje, vidde over hoften og ved lårene. Forbuks med separat formskåret taljestykke og 2 læg. Indsnit ved bagbuksens talje og lynlås midt bag. Taljen forarbejdes med belægning.
- Model A+B: Med almindelig benlængde.
- Model B+C: Med skrålommer.
- Model C: Kort benlængde.
Opsyet model: